Thomas B`s Blog

Thomas B`s Blog

søndag den 20. september 2015

Søndagsfrustrationer, - en socialrådgiver uden empatiske evner !

Nedenstående kommentar er i dag blevet lagt op, som en kommentar på en af mine venners Facebook side. Den har ikke bare ramt Kurt Kyed der fik kommentaren, men også mig og alle seksuelt misbrugte. Eller for den sags skyld alle mennesker der på en alle anden måde har været omsorgssvigtede, om så de er vokset op med vold eller i en alkoholiseret familie, you name it. Den kan ikke bare ignoreres, for det er en kommentar der kan gøre stor skade. Kommentaren lyder, som følger :

"Lad mig sige et par ord? Utvivlsomt er fakta: seksuelle overgreb også på os drenge! Men hvori består overgrebene? Vi roser os (Spor) af at være en åben forening; MEN hvor er realitetsfortællingerne henne? De fleste (incl. Kurt Kyeds er meget uspecifikke). Kom nu på banen med de sande og utilslørede historier i stedet for jeres selvpromovering. Ingen kan vel tage 'vage fortællinger' til indtægt for sagen. Så: tag jer sammen og kom ærligt frem! Ellers vil mange blot affærdige AFFÆRDIGE foreningen som ligegyldig. Og lad mig tilføje: det er den for mig! "

Manden som har skrevet kommentaren er oven i købet socialrådgiver. (Jeg opfordrer stærkt til efteruddannelse) !  Jeg havde æren af at høre Kurt Kyed fortælle om sit liv i fredags til SPOR`s Synlighedsdag og det var en stærk oplevelse. Der skal VIRKELIG et stærkt mod til for at stille sig op og på den måde fortælle så hudløst om sit liv. Jeg behøvede ikke nogle detaljerede beskrivelser for at forstå hvad Kurt havde været igennem. Tværtimod, så står sådan et oplæg rippet for detaljer langt stærkere. De detaljerede fortællinger om selve overgrebene påfører mig alene et ubehag og tager fokus fra mennesket der fortæller og fra hvordan han på smukkeste vis er kommet videre. Det er faktisk det der er interessant. Hvordan man kommer videre efter at have været udsat for overgreb. Alle finder vi vores egen vej til overlevelse, men i Kurt og andres fortællinger kan man hente inspiration og mod samt den genkendelse der er så vigtig for at undgå ensomheden. Når jeg oplever overlevere, der i detaljer fortæller om de overgreb der er begået mod dem i detaljer, tænker jeg faktisk, at det gør mere skade end gavn.

Da det for 11 år siden første gang gik op for mig, at de overgreb jeg havde været udsat for, havde haft en stærkt indgribende effekt på min adfærd, på hele mit børne og voksenliv var det i forbindelse med udsendelser på DR, hvor en række mænd berettede om deres senfølger. Jeg er dem dybt taknemmelige for, at de stod frem, for lige pludselig var jeg ikke helt alene. Men i de 11 år der er fulgt har jeg også måttet kæmpe mod en stemme inden i mig, der igen og igen har prøvet at fortælle mig at de overgreb jeg var udsat for ikke var så slemme. At de følelser og problemer jeg slås med og fortæller om når jeg er i terapi ikke berettiger mig til at "komme på" for de andre har det jo værre.(Og de andre sidder med eksakt samme følelse)  I det spil er ovenstående kommentar dybt skadelig. For min erfaring siger mig, at alle omsorgssvigtede sidder med de tanker. Skal man så oven i købet lægge øre til, at ens historie ikke holder vand medmindre man detaljeret udlevere sig selv og fortæller om selve overgrebene ?  I så fald vil det helt sikkert afholde en masse af dem, som endnu ikke har fundet modet til "at bryde ud", om søge hjælp.

Derfor kan man ikke bare ignorere ovenstående kommentar og derfor jeg lige måtte have luft.