tag:blogger.com,1999:blog-79674442720985979482023-11-15T06:18:37.802-08:00Thomas B`s BlogMin Blog er et udtryk for et behov for at nedskrive tanker og refleksioner, på baggrund af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Når man som jeg i 40 år per refleksion har gjort alt for at gemme sine følelser er der lige pludselig et mylder af tanker der vælter rundt når man står frem og konfrontere overgrebene. Bloggen er derfor først og fremmest et værktøj til mig selv for at holde styr på alle disse tanker. Men der bliver også plads til løst og fast.
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.comBlogger12125tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-10472630255422060202017-10-16T10:43:00.003-07:002017-10-16T10:43:37.641-07:00Stenen i hjertet."Kan man ikke beskæftige sig for meget med det"? , var der engang en ven der spurgte mig om. Spørgsmålet var rettet mod de seksuelle overgreb jeg havde oplevet, som barn. Underforstået, om alt det terapi, laven hjemmeside, snak og debat i diverse netværk ikke forhindrede mig i bare at leve. I dag 13 år efter, at jeg konfronterede eller blev konfronteret med, konsekvenserne af de seksuelle overgreb, spørger jeg såmænd også mig selv engang imellem. Specielt lige nu fordi jeg lige i øjeblikket går gennem en svær tid, hvor angsten er vendt tilbage og jeg generelt arbejder benhårdt på, at få en hverdag til at hænge sammen. Men når jeg for mig selv sætter billeder på, så giver det god mening.<br />
<br />
Den dag mine overgreb startede plantede min overgrebsmand en sylespids sten i mit hjerte. Den skar sig igennem alt hvad der hedder tro og tiltro til mine medmennesker og forvandlede, alt det i mit liv, der var båret af tillid til mistillid. Den punkterede alt hvad der måtte have været af selvværd i mig, i Thomas 10 år. Det er der ingen mennesker der kan holde til. Enten må stenen knuses, læs: enten måtte jeg betro mig og fortælle om oplevelsen eller også måtte jeg rumme den pakke stenen ind, ved at dissociere mig og dermed beskytte mig mod den skærende spids. Jeg gjorde det sidste og det blev groft sagt min måde, at tackle verden på de næste godt 30 år. Jeg lærte mig, at rumme alle de oplevelser der gjorde ondt, alt hvad der var svært, alle ydmygelser, ved at lægge lag på lag af beskyttelse omkring den skarpe sten. Ingen måtte vide, og ingen måtte se.<br /><br />Som da jeg, som 13/14 årig oplevede min mor råbe til sin fulde kæreste, at han ikke skulle tage kvælertag på hende i forbindelse med et besøg hos hans søster i Holland. De var i soveværelset mens jeg sad i stuen sammen med hans søster og ikke anede mine levende råd. Kunne kun i rædsel råbe til min mor om jeg skulle hjælpe. Det slap jeg for, men der blev der aldrig efterfølgende snakket om.<br />
<br />
Som da jeg til en familiemiddag blev tvunget til at sige undskyld til min far for at bevare familiefreden, selvom jeg samtidigt fik af vide min reaktion var forståelig og ok. Mine forældre var kort inden blevet skilt. Jeg var lidt hård i munden overfor ham, da han kritiserede min mors fjernsyn. Han truede med at gå og jeg havde ikke styrken til at holde fast i mig selv og måtte krybe til korset og sige undskyld i en regn af tårer og en ydmygelse der flåede mig op indeni.<br /><br />Som ydmygelsen, da jeg i mine teenage år var ekstremt forkrampet i forhold til piger og i forbindelse med en fest sneg mig ind i et værelse og tungekyssede med en pige, som lå og halvsov i en brandert. En pige jeg var forelsket i og ikke evnede, at kontakte på normal vis. Derfor levede jeg med, at hun smagte mildt af opkast. I dag vil jeg egentlig betegne det for en form for overgreb.<br /><br />Som ydmygelsen da jeg, som 18 årig var i byen med min svoger og nogle af hans venner og en af hans venner pluselig kom over og aede mig på kinden, men han sagde nååååhh. Jeg følte han kunne se lige ind i min sjæl og ind i min ensomhed lige i det øjeblik.<br />
<br />
Som når min søster med en slet skjult hentydning sagde om jeg ikke skulle ud og møde den virkelige verdens piger istedet for at have de der "blade" under sengen.<br /><br />Svigtet overfor min et årige datter, da jeg en sen nattetime måtte tage flugten og løbe ud fra vores hjem på grund af angst, mens hun lå og sov derinde. Måtte ringe og bede min kæreste om at komme hjem.<br />
<br />
Som konsekvenserne af min sociale angst, der slog ud i lys luge, hvis jeg i selskaber blev placeret blandt vildt fremmede. Det at skulle konversere og small talke med en vildt fremmed borddame og være beleven, som det forventes.<br />
<br />
Som det vanvittige projekt det var at sige ja til et job, hvor man konstant var i skudlinien på vegne af en organisation, når man ikke er i stand til, at skille kritik af organisationen fra kritik af en selv. Når man konstant bliver tvunget til at tale i forsamlinger og til mennesker, hvor man føler sig dybt underlegen og uden selvværd og tro på egne evner.<br /><br />Den ydmygelse det var ikke at kunne sætte ord på sine følelser når alt brændte på i parforholdet og den daværende kæreste tryglede mig om, at sige andet end bare undskyld, når vi havde siddet den halve nat og snakket. Ikke at være i stand til at give hende bare en lille indikation af, at der var et menneske med følelser derinde bagved.<br />
<br />
Som da min yngste datter i forbindelse med en skolefest undrende kom og spurgte mig om jeg ikke skulle sidde sammen med de andre forældre. Det turde jeg ikke. Følte ikke jeg kendte dem særlig godt og brugte i stedet tiden på, at gå ud og ryge eller se på børnene der hyggede med dans og forlystelser i de forskellige boder.<br /><br />Ydmygelsen, da jeg i forbindelse med en 50 års fødselsdag er ude og danse og en kvinde kommer over og driller mig med min stive dans, som er affødt af en ekstrem blufærdighed. Den dag havde jeg alligevel vovet mig ud på dansegulvet og det afspejlede dansen nok. Danser helst kun efter 1 flaske vin eller i et lukket selskab, som jeg er fuldstændig tryg i.<br />
<br />
Dette blot få eksempler, ud af mange hundrede situationer, som jeg nænsomt pakkede ind og gemte indeni og som er årsagen til, at ensomheden bliver en trofast følgesvend. Imidlertid så kommer manglende evne til at håndtere følelsesmæssige svære situationer og manglende evne til at udtrykke behov ud alligevel. Bare på en lidet konstruktiv og hensigtsmæssig måde. Jeg har haft masser af indestængte aggressioner, som kunne komme ud om natten, hvor det gik ud over kæresten, hvis hun tilfældigvis kom til at berøre mig midt i min søvn. Det kunne komme ud når jeg spillede fodbold. Er ofte blevet forskrækket over min egen aggression, som førte til flere røde kort eller grimme og usympatiske verbale udtalelser. Eller i trafikken, hvor jeg kunne reagerer med, hvad der for andre vil være latterlig vrede over et rødt lys eller manglende parkeringsplads, når jeg skulle bruge en. Alle aggressioner og uhensigtsmæssig adfærd affødte kun selvhad og skade på mit selvværd, over min egen manglende evne til at være i kontrol.<br /><br />Da jeg langt om længe i 40 års alderen begyndte at få øjnene op for alt det, jeg her beskriver, begyndte arbejdet med at pakke ud og finde ind til den lille sten. Men den lader sig altså ikke lige finde og på vejen ind til den skal man igennem og bearbejde hvert enkelt af de hundrede af lag, man har puttet omkring den gennem tiden. Det er møjsommeligt og slidsomt arbejde, som kræver tålmodighed. Indimellem kræver det retningsskift og indimellem kræver det små pauser, hvor man trækker vejret. Men det er også min oplevelse, at jo tættere man kommer på kernen, jo sværere bliver det. Det er som om, at modstanden bliver markant større, forsvarsværkerne strammer op og kommer med nye modtræk, som synes endnu mere uovervindelige og lagene omkring stenen går kun af i små flager.<br /><br />Jeg tænker, at det er der jeg står lige nu. Jeg er tæt på kernen og muligheden for at fjerne den lille farlige djævel af en sten. Men om det tager 1-3 eller 9 år ved jeg ikke endnu og jeg ved heller ikke om det er ligeud resten af vejen. Men det er også ligemeget, så længe det hele giver mening. Billedet jeg har ridset op her giver mening for mig. Så mit svar på spørgsmålet i starten er nej. Jeg kan ikke være for meget i det. Jeg er pisket til at være i det og bruge alle de midler der står i min magt af tid, terapi og ord for at forløse. Og selv om det er en svær tid og hård tid, så er det også en lykkelig tid fordi jeg ikke gemmer mig mere. Jeg pakker nu langt mere ud end jeg pakker ind og jeg har et menneske tæt på, der vil følges med mig selvom jeg fandme er et besværligt stykke menneske, at leve sammen med.<br /><br /><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br /><br /><br /><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br /><br />
<br />
<br />Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-37595971652008925212016-10-19T10:34:00.003-07:002016-10-19T11:10:04.828-07:00Svar til Sugardater.<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
En kvindelig Sugardater har henvendt sig til mig i forbindelse med en debat, som jeg har deltaget i på Berlingske`s Facebook side. Se linket nederst. Her er en del af mit svar til hende og min kommentar til artiklen og min tolkning af den, som er væsentlig forskellig fra den fortælling, som de mænd jeg har debatteret med har.
Tak for din beskrivelse af Sugardating. Den kan jeg jeg jo ikke pille ved for det er det du føler og oplever og ud fra det lyder det fint. Men når jeg læser artiklen i Berlingske, som har været grundlaget for den debat jeg har involveret mig i, så er det altså en helt anden verden jeg læser om, og en helt anden virkelighed, som de unge kvindern beskriver. Det er kvinder, som følelsesmæssigt er blevet forrået og det ses af de beskrivelser de kommer med. </div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
- "der er noget der er bristet indeni mig"</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
- "tror ikke længere på kærligheden og har mistet troen på sig selv"</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
- "sugardating har gjort hende til en anden"</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
En af pigerne fortæller, at det er vigtigt for hende at der er penge imellem hende og kunderne, for penge i hånden er bekræftelse på, at det bare er sex. Men man kan ikke lægge sig selv til side når der er tale om noget så intimt.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
"Jeg føler mig selv som en vare", som en af pigerne fortæller.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
Du lukker fremmede mennesker ind i noget af det allerhelligste og personlige og det vil gå ind over ens intimsfære. Det har jeg både fra mig selv, men også fra de mange venner jeg har blandt tidligere prostituerede og på det punkt er sugardating ikke anderledes eller forskelligt fra "almindeligt prostitution" når du læser hvad pigerne fortæller. </div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
Pigerne fortæller også, at sugardating for dem er et fix.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
- " Det primære for mig, ud over pengene,« fortæller 23-årige Annabel fra Randers, »er opmærksomheden. Det er lige som et fix. De synes, man er smuk og dejlig. De vil have én."</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
- "Jeg har et ekstremt stort behov for at blive bekræftet. Jeg holdt op med at tælle, da jeg nåede de 100. Det er lang tid siden."</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
For mig lyder det mere, som om det er piger der savner selvværd og tror de kan hente den på en absolut usund måde ved at blive feteret for deres krop og deres ungdom. De forveksler det korte fix, hvor de bliver feteret med selvværd. En meget kortsigtet løsning, som er overfladisk og ikke holder i længden og ikke fører til et øget selvværd, tværtimod. Det er, i mine øjne, desværre meget symtomatisk for vores tid og hænger godt i tråd med alle de unge mennesker der søger opmærksomhed gennem reality tv, X Faktor og lignende programmer.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
Pigerne fortæller også, at deres grænser har flyttet sig.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
- "Problemet ved at bruge sider som Sugardaters og sælge sin krop er, at ens grænser nemt skrider, og at man derfor kan miste sig selv, forklarer flere piger"</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
Derudover fortæller pigerne, at de har droppet at få lægeattest, at de har droppet at forlange der bliver brugt kondom. Alt det her er ganske genkendeligt når jeg hører historierne fra og taler med tidligere prostituerede. De kommer i situationer, hvor de ikke tør sige fra for, som en af dem siger, - "Jeg tænkte: »Hvad hvis jeg ikke gør det? Jeg har fået penge for det,« fortæller Line". Frygten for voldelige konsekvenser er ikke ubegrundet. 80 procent af de kvinder der henvender sig til Liva Rehab har været udsat for vold.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
Så når jeg læser det her, så ser jeg desværre ikke sugardating, som et godt alternativ til prostitution. Det indeholder fuldstændigt de samme mekanismer, som man ser i prostitution. De samme skadelige virkninger for kvinderne og den samme udnyttelse fra mændenes side. Jeg indrømmer jeg er hård ved de mænd der går til prostituerede og også de mænd, der ikke gør. Jeg mener nemlig, at vi som mænd har et udvidet ansvar for at sige fra over for de af vores kønsfæller, som udnytter de her kvinder. Og tro mig, mænd er altså ikke nogle enfoldige stakler, der ikke ved, hvad det gør ved kvinder at være i prostitution.</div>
<div style="background-color: white; color: #1d2129; font-family: helvetica, arial, sans-serif; font-size: 13px; margin-top: 10px; white-space: pre-wrap;">
Det eneste navnet Sugardating skal være med til, er i mine øjne at skabe romantiseret billede af prostitution, så mænd får det lidt bedre med sig selv og desværre sker der så også det, at unge piger lokkes ind under falske forudsætninger og tro på, at det så ikke er rigtig prostitution. Desværre viser pigernes beretning her med alt tydelighed, at det blot er en anden vej ind i prostitution.
http://www.b.dk/nationalt/ung-kvinde-om-sugardating-jeg-holdt-op-med-at-taelle-da-jeg-naaede-de-100
</div>
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-61764787475180251982015-09-20T04:59:00.000-07:002015-09-20T04:59:46.517-07:00Søndagsfrustrationer, - en socialrådgiver uden empatiske evner !Nedenstående kommentar er i dag blevet lagt op, som en kommentar på en af mine venners Facebook side. Den har ikke bare ramt Kurt Kyed der fik kommentaren, men også mig og alle seksuelt misbrugte. Eller for den sags skyld alle mennesker der på en alle anden måde har været omsorgssvigtede, om så de er vokset op med vold eller i en alkoholiseret familie, you name it. Den kan ikke bare ignoreres, for det er en kommentar der kan gøre stor skade. Kommentaren lyder, som følger :<br />
<br />
"Lad mig sige et par ord? Utvivlsomt er fakta: seksuelle overgreb også på os drenge! Men hvori består overgrebene? Vi roser os (Spor) af at være en åben forening; MEN hvor er realitetsfortællingerne henne? De fleste (incl. Kurt Kyeds er meget uspecifikke). Kom nu på banen med de sande og utilslørede historier i stedet for jeres selvpromovering. Ingen kan vel tage 'vage fortællinger' til indtægt for sagen. Så: tag jer sammen og kom ærligt frem! Ellers vil mange blot affærdige AFFÆRDIGE foreningen som ligegyldig. Og lad mig tilføje: det er den for mig! "<br />
<br />
Manden som har skrevet kommentaren er oven i købet socialrådgiver. (Jeg opfordrer stærkt til efteruddannelse) ! Jeg havde æren af at høre Kurt Kyed fortælle om sit liv i fredags til SPOR`s Synlighedsdag og det var en stærk oplevelse. Der skal VIRKELIG et stærkt mod til for at stille sig op og på den måde fortælle så hudløst om sit liv. Jeg behøvede ikke nogle detaljerede beskrivelser for at forstå hvad Kurt havde været igennem. Tværtimod, så står sådan et oplæg rippet for detaljer langt stærkere. De detaljerede fortællinger om selve overgrebene påfører mig alene et ubehag og tager fokus fra mennesket der fortæller og fra hvordan han på smukkeste vis er kommet videre. Det er faktisk det der er interessant. Hvordan man kommer videre efter at have været udsat for overgreb. Alle finder vi vores egen vej til overlevelse, men i Kurt og andres fortællinger kan man hente inspiration og mod samt den genkendelse der er så vigtig for at undgå ensomheden. Når jeg oplever overlevere, der i detaljer fortæller om de overgreb der er begået mod dem i detaljer, tænker jeg faktisk, at det gør mere skade end gavn.<br />
<br />
Da det for 11 år siden første gang gik op for mig, at de overgreb jeg havde været udsat for, havde haft en stærkt indgribende effekt på min adfærd, på hele mit børne og voksenliv var det i forbindelse med udsendelser på DR, hvor en række mænd berettede om deres senfølger. Jeg er dem dybt taknemmelige for, at de stod frem, for lige pludselig var jeg ikke helt alene. Men i de 11 år der er fulgt har jeg også måttet kæmpe mod en stemme inden i mig, der igen og igen har prøvet at fortælle mig at de overgreb jeg var udsat for ikke var så slemme. At de følelser og problemer jeg slås med og fortæller om når jeg er i terapi ikke berettiger mig til at "komme på" for de andre har det jo værre.(Og de andre sidder med eksakt samme følelse) I det spil er ovenstående kommentar dybt skadelig. For min erfaring siger mig, at alle omsorgssvigtede sidder med de tanker. Skal man så oven i købet lægge øre til, at ens historie ikke holder vand medmindre man detaljeret udlevere sig selv og fortæller om selve overgrebene ? I så fald vil det helt sikkert afholde en masse af dem, som endnu ikke har fundet modet til "at bryde ud", om søge hjælp.<br />
<br />
Derfor kan man ikke bare ignorere ovenstående kommentar og derfor jeg lige måtte have luft.<br /><br />Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-72494064011060495742015-01-18T08:52:00.002-08:002015-01-18T08:52:19.199-08:00Mænd Mod Købesex.<div class="MsoNormal">
I dag er det et år siden jeg oprettede siden , - ”Mænd Mod Købesex” på Facebook. Dengang havde
jeg længe holdt til på og fulgt med på den norske side ”Menn Mot Sexkjøb” og
gået og tænkt på hvornår der kom en dansk pendant. Der skete bare ikke rigtig
noget og det gik op for mig at der måske aldrig ville ske noget medmindre jeg
selv handlede. Som sagt så gjort. I dag er vi lige på trapperne til at runde de
600 likes, hvilket egentlig ikke er så dårligt på et år. Hvad har det år så bragt i
forhold til mænd, sexkøb og prostitution her i Danmark. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Stort set intet desværre ! Jeg oplever, til stadighed en enorm
berøringsangst overfor emnet fra mange mænd. De mænd, som hævder sig in
debatten er de rabiate mænd. Mænd som på brovtende, nedgørende og grotesk
usympatisk vis, sviner de tidligere prostituerede, der er stået frem med deres
historier og prøver at få stillet sexkøberne til ansvar for deres handlinger. Den
resterende gruppe mænd er enten imod at gøre det ulovligt eller ønsker ikke at
stå offentligt frem med en udmelding om, at de rent faktisk støtter et
sexkøbsforbud. Bortset fra den omtalte rabiate gruppe af mænd er det min
oplevelse, at hele debatten om prostitution opfattes, som ubelejlig eller
ubehagelig for den resterende gruppe mænd. Desuden sidder jeg i dag inde med en
viden om, at man kan miste både bekendte, forretningsforbindelser og hvem ved
måske også venner, hvis man skilter med at man går ind for et købesexforbud.
Det kommer desværre ikke bag på mig <span style="font-family: Wingdings; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-char-type: symbol; mso-hansi-font-family: Calibri; mso-hansi-theme-font: minor-latin; mso-symbol-font-family: Wingdings;">L</span>.
Det bekræfter den antagelse jeg længe har haft og, som jeg også redegjorde for
på en workshop i København i marts nemlig den, at der blandt mænd er sådan en
tavshedens lov. Vi blander os ikke i den slags. Vi undgår helst emnet og hvis
det endelig berøres er det som regel i form af jokes og i muntert selskab. Det
er simpelthen ”farligt” at røre ved og det er en ”privat sag”. På den måde
undgår man jo også behændigt at forholde sig de efterhånden rigtig mange
tidligere prostituerede, der er stået frem og sat ord på de skadelige
virkninger prostitution har haft for dem. Hvis det de fortæller står til
troende og det gør det for mig, så er de mænd der frekventerer prostituerede
ude i at begå overgreb hver gang de betaler for at onanere op i en
prostitueret. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
En anden ting der fortæller mig noget om, at det kan have
omkostninger at melde ud er den respons jeg tidligere på året modtog på baggrund
af et opråb og opslag på Mænd mod købesex. Her opfordrede jeg mænd der havde
liket siden til at stå frem og fortælle lidt om hvorfor de havde liket siden,
hvorfor de går ind for et købesex forbud. Ligeledes efterlyste jeg mænd som måske havde
lyst til at mødes og diskutere hvorledes vi måske kunne udvikle siden, tage nye
initativer, som skulle får mænd til at forholde sig til det faktum, at der
blandt deres venner givet er nogle der køber sex. Sætte skub i en etisk debat
blandt mænd om det det u/rimelige i at udnytte kvinder til sex. Prøve at få
dagsordensat en debat, som jeg synes medierne og for den sags skyld politikerne
totalt forbigår, nemlig debatten om sexkøbernes ansvar og rolle. Jeg fik 1, skriver EN henvendelse, som gik på
at hjælpe med at køre og administrere siden her. Den var jeg glad for selvom
vedkommende måtte sige fra efter 14 dage, da han desværre havde lovet for meget
og ikke kunne overskue det, hvilket jeg har helt og aldeles respekt for. Det fortæller mig dog desværre også en del om,
hvor svært det er at få mænd til at tage del i den her debat.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Heldigvis har der i det forløbne år også været positive tegn
både herhjemme og ikke mindst i udlandet. Den norske undersøgelse, der skulle
undersøge effekten af det norske købesex forbud var meget positiv og den nye
borgerlige norske regering vil får mere end svært ved at forsvare at droppe
loven. I Nordirland og Canada er der indført sexkøbslov efter den nordiske
model og de er også på vej med en tilsvarende lov i Frankrig. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Endelig blev der på dansk grund lanceret et fantastisk
initiativ af forfatter, pædagog og tidligere prostituerede Tanja Rahm nemlig ”Netværksgruppen
for kvinder med erfaring fra og som er ude af prostitution”. (<a href="http://www.netvaerksgruppen.dk/">www.netvaerksgruppen.dk</a>). Mænd Mod
Købesex var med ved opstarts receptionen i København og støtter det fantastiske
initiativ helhjertet. De tidligere prostituerede ligger inde, med en fantastisk
stor viden om de skadelige virkninger af et liv i prostitution og ved at gå
fælles, om at dele denne viden burde de blive en faktor i debatten, som selv
ikke de danske politikere burde kunne komme udenom. Vi venter spændt på
udkommet af deres første møde og hvilke initiativer der over tid bliver sat i
søen fra deres side. En opfordring herfra skal der lyde til, at man går ind og
støtter initiativet økonomisk. Det er stærkt retraumatiserende, at genfortælle
sin historie for de tidligere prostituerede, så de har ikke mindst brug for
økonomisk støtte til supervision.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Min kamp fortsætter, Mænd Mod Købesex` kamp fortsætter og
det gør den ved fortsat at opfordre til debat. Vi vil dele de prostitueredes
historier, dele historierne om de handlede kvinder, om hvor galt det kan gå når
man vil ”skabe gode” forhold for de prostituerede i eksempelvis Tyskland.
Historierne om de mænd de udøver vold og voldtager prostituerede, om de mænd
der skriver anmeldelser om de prostituerede, som er så fornedrende, så man ikke
tror sine egne øjne.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Hvis du mener, at mennesker ikke bør være en handelsvare, så
giv gerne min side et like og deltag aktivt i debatten. Vi bliver heldigvis
stadig flere ! <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
www.facebook.com/maendmodkoebesex</div>
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-14152979547063382142014-10-16T05:54:00.000-07:002014-10-16T06:07:33.143-07:00Lidt fortælling om savn af maskulinitet og hvorfor jeg er feminist. På det seneste har jeg gjort mig mange tanker, om det at være mig eller måske nærmere mange tanker om det mig jeg har søgt i en del år, men aldrig fundet. Mit maskuline jeg, - manden i mig. På hjemmesiden usynligear.dk, hvor jeg fortæller min historie omkring de seksuelle overgreb i min barndom kommer jeg også ind på, at jeg aldrig har følt mig rigtig maskulin, følt mig som en "rigtig" mand. At jeg har ligget under for hvad jeg oplevede som maskulinitet i den verden jeg er vokset op i. Herunder at mænd ikke kommer i den afmagtssituation, som det er når man bliver seksuelt krænket. Jeg er endda vokset op i en politisk meget aktiv familie og med en far der gik meget op i ligestilling og ligestillingspolitikken der i halvfjerdserne. Det var så mest i ord skal det siges. Det der med ligestilling i praksis var der alligevel nok ikke så meget af i mit hjem :-) Det eneste sted jeg følte mig, som en "rigtig" dreng/mand var når det handlede om sport ikke mindst fodbold, så det brugte jeg næsten alt min tid på. Men når det kom til mit følelsesliv var jeg ikke andet end en bange lille dreng, en medløber der prøvede ikke at stikke udenfor rammerne. Følelserne blev pakket ind. De andre skulle jo ikke se hvor hunde hamrende ræd jeg var for at komme i slåskamp. At jeg var bange, en slapsvans af en dreng. Jeg husker kun en slåskamp i min skoletid i 3 eller 4 klasse. Jeg husker jeg var presset og i en situation,hvor følte mig nødsaget til at bevise mig selv. Det endte selvfølgelig med jeg fik store klø og følte mig ydmyget der midt i skolegården. Siden da er det lykkedes mig at undgå slåskampe, men det var en evig kamp, at snige sig udenom.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg har gennem hele mit liv, brugt uanede mængder af energi på at falde ind når jeg var sammen med mænd. Bestræbe mig på at være mand sammen med de andre mænd, men jeg har faktisk følt mig allermest afslappet og tilpas blandt kvinder. Her følte jeg mig som en mand eller måske var det faktisk det sted jeg følte jeg at kunne være MIG. Fordi det er accepteret at vise følelser ( for mig i mange år det samme som svaghed) i det selskab. At udtrykke sine følelser. Derfor har jeg også haft mange pigevenner, veninder fordi jeg har haft brug for det frirum. Her kunne jeg puste ud. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det er blevet bedre med tiden. Jeg er blandt andet gennem terapi, livserfaring og ved at træffe målrettede valg blevet bedre til at acceptere mine følsomme sider. Men det er stadig en kamp. Specielt når jeg er "ude i verden" Både fordi jeg til stadighed ligger under for egne forventninger til hvordan en mand er og agerer, men bestemt også fordi den verden vi lever i fortsat fodre mig med bestemte forestillinger om, hvad der definerer hvad det vil sige at være henholdsvis mand og kvinde.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg er uddannet pædagog og arbejder sammen med mange kvinder, da jeg arbejder i daginstitution. Et arbejde jeg er vildt glad for, men jeg er ofte blevet mødt af spørgsmålet om det ikke er hårdt altid at være sammen med så mange kvinder. Jeg bliver provokeret hver gang ! Hvorfor i alverden skulle det være det ? Er kvinder specielt hårde at være sammen med og i øvrigt, hvem tror jeg havde valgt det her fag hvis jeg ikke kunne trives blandt kvinder. Så havde jeg da været lidt en idiot. Tænker iøvrigt at kvinder i mandefag møder det samme spørgsmål og derudover bliver de så nok også mødt med en del skepsis. Kan de nu klare det samme job, som mænd ? Jeg er så priviligeret at jeg for det meste bliver mødt med et, fedt. Dejligt med en mand. </div>
<div>
Jeg bliver til stadighed provokeret når jeg bliver kaldt en tøs eller tøsedreng uagtet, at mine venner gør det med en smiley i røven. Den ene del af mig har stadig en vej at gå før rodfæstet, selvværdet er så godt, at jeg ikke falder i fælden og ser det som et udtryk for at jeg ikke er mand nok. Det er nemlig som oftest i forbindelse med at jeg udtrykker en følelse. Den anden del fordi det derfor er et nedladende udtryk møntet på kvinder er svage. Jeg kender heldigvis, lige så mange sindssygt stærke kvinder som mænd, som jeg beundre og inspireres af.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg vil egentlig helst ikke puttes i en bås. Jeg vil bare gerne have lov at være mig og sådan synes jeg det bør være for os alle og derfor er jeg feminist. Mange bliver helt skæve i ansigterne og rynker på næsen når talen falder på feminisme. Har vi ikke ligestilling ? Skal kvinder og mænd nu til at være helt ens ? Det bliver da så kedeligt !<br />
<br />
For mig er feminismen og det feminisme står for netop med til at styrke mangfoldigheden. Sætte kønnene fri af de fastlåste roller vi har i dag. Privilegier og pligter skal ikke hænges op på køn. Vi begrænser os selv, som mennesker når definitionen af hvem vi er bæres oppe af automatismer i den den kultur vi er en del af. Vi får en langt større dynamik, både mellem kønnene og mellem mennesker generelt, hvis vi gør os fri af de lænker. Vi vil blive mere rummelige, en rummelighed der er stærkt savnet i vores samfund, hvis man spørger mig.<br />
<br />
Krøllen på halen i alt det her er ikke, at jeg ville have fået et problemfrit liv, hvis bare jeg som dreng var blevet mødt i en kontekst, hvor det var almindelig accepteret, at alle mennesker har følelser og at det er sundt og godt at udtrykke sin sårbarhed uanset køn og uanset hvilket køn man er blandt. Jeg søger bare forklaringer på, hvorfor jeg har haft så svært ved at acceptere mig selv, som jeg nu er og så vil jeg rigtig gerne slå et slag for feminismen.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div>
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-16616282309502673262014-08-17T05:44:00.001-07:002014-08-17T05:44:18.297-07:00Parden my french, men fuck den der reptilhjerne !<div style="margin-bottom: 0cm;">
Efter jeg for alvor begyndte
konfrontere mine senfølger efter de seksuelle overgreb, har en af de
ting, der har slået mig aller hårdest været min manglende evne til
at handle på noget af den viden jeg har tiltaget mig. Min nogen
gange manglende evne til at kombinere min viden om den skade jeg har
lidt i forhold til at indgå i en tæt relation til et andet menneske
med den måde jeg rent følelsesmæssigt reagere på. Sådan rent per
automatik. Det kan æde mig op indefra, at min viden kan være forud,
men at jeg rent følelsesmæssigt stadigvæk handler på
reptilhjernens instinkter og forsvarsmekanismer.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
De forsvarsmekanismer og instinkter der
hjalp og hjælper til overlevelse, når man er udsat for seksuelle
overgreb. Herunder, at man er i stand til at lukke af og lukke ned
overfor den der gør en fortræd. Reaktioner der var relevante under
mine oplevelser, som barn. I dag, som voksen er de selvsamme reaktioner med til
at forhindre mig i at få en helt tæt relation til et andet
menneske. Tæt relation, som i et forhold til en kvinde. Det gør
ondt.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jeg er i dag i stand til at åbne op og
fortælle om overgrebene. Hvad de har gjort ved mig, hvordan de har
skadet mig. Jeg evner, i et vidst omfang at åbne op for mine
inderste tanker omend det ikke altid er uden sværdslag. Jeg tænker,
at hvis et andet menneske skal binde an med mig må jeg spille med
åbne kort. At det vil være unfair ikke at gøre det, for det er
ikke uden omkostninger at binde an med et menneske, der er skadet,
som jeg.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jeg har aldrig i mit voksenliv oplevet,
at jeg er blevet set ned på eller gjort fortræd når jeg har åbnet
op og fortalt. Tværtimod ! Det er altid blevet taget godt imod. Det
burde give mig modet til at give mig hen, give slip, men det stik
modsatte sker. Det er ligesom om jeg går i krampe, bliver
paralyseret og lige så stille lukker jeg skodderne ned. Evner ikke
at tage imod den kærlighed jeg bliver mødt med. Mine følelser
bliver stadig fodret af angsten for at blive svigtet. En del af mig tror på det når jeg får at vide jeg er elsket, at jeg ikke bliver svigtet, - bare ikke den der fandens reptil hjerne og det er stadigvæk den der i forhold til relationer har overtaget.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Har ofte haft og har stadig et kæmpe
savn og ønske om at kunne indgå i en tæt relation med en kvinde
igen. I virkeligheden handler det måske om at den tætte relation
jeg har brug for, den tætte relation til mig
selv. Min egen accept.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ved det ikke, men kampen og terapien
fortsætter og måske hvis jeg er heldig, så en dag <3 Jeg er
knap så tålmodig, men heldigvis er jeg stædig og de gode tætte
venner og familien har jeg heldigvis.<br /><br />
</div>
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-84366738907086633382014-05-17T04:28:00.003-07:002014-05-17T04:28:43.983-07:00Kan man smile på vej til skafottet ?Nogle gange spiller livet en et pus og sparker benene væk under en, hensætter en i en tilstand af chok. For mig har de seneste 10 måneder har været rejse mellem himmel og helvede. Fra lettelse til gråd og videre til håb og tro.<br /><br />Da jeg tilbage i august 2013 lancerede hjemmesiden usynligear.dk sammen med mine to fantastiske venner Pernille Gyldensøe og Louise Benner var det for mig en milepæl i mit liv. Jeg fik sat ord på de senfølger, der havde forfulgt mig efter seksuelle overgreb i min barndom. Tanker og følelser der krævede opbydelse af alt mit mod for at lægge frem til offentlig skue. Netop derfor sagde jeg også i en video på hjemmesiden, at jeg følte, jeg med min fortælling frisatte mig selv. Jeg troede, at jeg med hjemmeside ville får frigjort en masse energi, ville få det selvværd, jeg altid har savnet. Jeg troede at nu ville det gå fremad med mine sociale relationer, med min tillid i relationer til andre.At jeg ville møde verden med større overskud. <br />
<br />
Lidet skulle jeg vide, at jeg tog så grueligt fejl. Det eneste jeg satte fri var de senfølger jeg ikke havde fået beskrevet på vores hjemmeside. Senfølger jeg endnu ikke havde fået sat ord på og bearbejdet gennem terapi. De ramte mig som en boomerang og med en kraft jeg ikke troede mulig. Jeg har grædt og grædt og været helt nede og vende, men heldigvis er helt nede for mig ikke længere dernede, hvor der ikke er håb. Der hvor livet ikke giver mening. Tværtimod så giver det jo fantastisk god mening. At jeg ved at dele min historie og de senfølger jeg er afklaret med og kan tale højt om, frigjorde plads. For det kræver plads rent mentalt, at frigøre fortrængninger, at få dem frem i lyset, se dem klart og kunne bearbejde dem.<br />
<br />
På tirsdag går det så løs. Jeg har nemlig forpligtet mig til at gå i gruppeterapi de næste halvandet år på CSM ( Center for seksuelt misbrugte ) og jeg er dybt taknemmlig over jeg har fået den mulighed. Men her og nu er det enormt ambivalent for det føles, som om jeg er på vej til skafottet. Vi skal nemlig lægge ud med hver især at berette om, hvad det er, der blokerer for, at vi kan leve frit. Vi skal fortælle om, hvad vi har brug for hjælp til. Det er så stærkt grænseoverskridende, at fortælle det til 8 fremmede mennesker. Det sås tydeligt på mig ved formødet i tirsdags og ene psykolog spurgte bekymret - "kommer du i næste uge" ? <br />Svaret var enkelt, - ja, jeg gør. Det føles nemlig helt rigtigt. Mine formøder med de 2 psykologer og to af mine meddeltagere har gjort mig sikker. Sjældent er jeg blevet mødt af så kompetente psykologer, der ved hvad de har med at gøre. Jeg føler allerede et fællesskab og ansvar overfor både de 2 deltagere jeg har mødt samt de 2 psykologer og det er det det hele handler om. Forpligtigelsen ! Ikke bare overfor mig selv, men overfor de 8 andre mennesker i det lokale. Både psykologer og de øvrige deltagere. Der er ingen vej tilbage. Jeg kan ikke manipulere med dem, som jeg kan når jeg sidder overfor en enkelt psykolog. Vi er nemlig fælles i det her og vi sætter alle noget på spil.<br />
<br />Så svaret på overskriften er et klart, JA. Jeg glæder mig til de næste halvandet års rejse. Også selv om jeg på tirsdag skal have hjælp for at fortælle om mig selv og også selv om det bliver hulkende og grådkvalt. Hvem ved måske kan man om halvandet års tid læse om de ord jeg tirsdag får fremstammet på usynligear.dk. :-)<br /><br />Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-61706229804086242492014-03-20T09:31:00.000-07:002014-03-20T13:20:02.110-07:00<div align="CENTER" style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: 15pt;"><b>Det
rene knald !</b></span></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
”<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Om
så samtlige regeringer og samtlige lovgivende forsamlinger i verden
vedtog et generelt forbud mod salg af narko, så ville forretningerne
fortsætte om ikke uanfægtet, så i hvert fald i et sådant omfang,
at det ville stå klart for enhver, at et sådant forbud er håbløst
”</span><b><br /></b></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Sådan
lød det i JP`s leder den 5. marts. Eller næsten, - for herover er
ordet prostitution, så bare udskiftet med ordet narko. Velkommen til
en verden af testoteron, arrogance og et menneskesyn på
neandertalerniveau, velkommen til sammenkomst i mændenes loge for
bevarelse af den mandlige selvforståelse, - Vi blev født med retten
til sex, hvor vi vil, - når vi vil ! I kan alligevel ikke afskaffe
skidtet. I dag er vi dog kommet af med alt hvad der hedder narko ved
hjælp af dygtigt og effektivt politiarbejde samt politisk opbakning
! Eller hvordan er det lige det er ? Stiller alt lovgivning krav om
en 100 % udryddelsesprocent ? Så er der vist en del lovgivning der,
skal trækkes tilbage.</span></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Hos
jer på JP lægger man selvfølgelig ansigtet i de rette alvorlige
folder og tage ad notam, at en del tidligere prostituerede
tilsyneladende har lidt overlast. Men det skal jo ikke gå ud over de
frigjorte kvinder der indgår handler om en legitim handelsaftale
mellem to mennesker i sin rene form ! Tillader mig lige at give den
en tak mere på jeres vegne, - ”I sin forædlede form.”</span></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Man
kan næsten høre jer drenge på JP gnække over sprogblomsten. ”En
legitim handelsaftale mellem to mennesker i sin rene form”, - læg
mærke til at sætningen er totalt renset for alt snavs. Vupti og med
et er alt det onde væk ! Væk er alle de grumme fortællinger fra de
tidligere prostituerede. Prostitution er nu stuerent, - nu mangler vi
bare de prostituerede får næringsbrev ! Man ser næsten frem til
den dag redaktør JP`s datter, Lystige Louise stolt fremviser far sit
næringsbrev og går i gang med at byde sig til hos kollegaerne i
JP`s kantine !</span></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Men
nej, selvfølgelig sker det ikke. Virkeligheden trænger sig ikke på
hos JP, som den gør hos prostitutionens prolitariatet, som i så
smukt kalder det.. Her er alvoren tydelig ! Her lyder en af truslerne
til en af de tidligere prostituerede kvinder i gav ordet for nylig:
<br /><br />”Hvordan kan man være så dum at være imod købesex,
hallo så begynder vi sgu da bare at voldtage jer kællinger i stedet
for, hvis vi ikke længere må købe jer og gøre som vi vil, hvad
fanden tror du er bedst for samfundet” ? </span>
</div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Kære
JP. Jeg har langt mere respekt for prostitutionens proletariat. De er
i det mindste ærlige. De føler sig truet og tager til genmæle. Det
kan man da forholde sig selv ! Der er ikke så meget udenomssnak.
Orderne er beskidte og grimme, - akkurat lige som prostitution.
<br /><br />Hvis bare JP da var mand nok til at indrømme det !</span></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div align="LEFT" style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-82913347792736582622014-03-09T03:53:00.001-07:002014-03-09T03:53:59.475-07:00"Mænd, sex og vold", - oplæg fra workshop 8. marts 2014<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;"><b>Omtrent sådan faldt orderne i mit bidrag til en Workshop med titlen "Mænd, sex og vold" på 8. marts initiativets feministiske heldagsevent den 8. marts 2014.</b><br /><br />Allerførst vil</span><span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;"> jeg gerne sige en stor tak for invitationen til at komme her i dag og tale om en sag der ligge mit hjerte nær. Om hvorfor jeg er så engageret og optaget af lige netop prostitutionsdebatten og ikke mindst mændenes rolle og ansvar for at vi, om ikke kommer prostitutionen til livs, så i hvert fald får den begrænset mest muligt. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">Et par af mine venner kan skrive under på, at jeg er meget passioneret omkring det her spørgsmål.<b> </b></span><span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">Specielt de par stykker der er kommet for skade at gentage mantraet om at det er den prostitueredes frie valg. Lige præcis det mantra har nemlig været en mig en kilde til evig provokation, noget der kan få mig op i det røde felt. Det ville da være rart og bekvemt for os mænd, hvis det var så enkelt, for så behøver vi jo egentlig ikke forholde os nærmere til de prostituerede. </span><br />
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;">Det mantra ændres bare radikalt når man høre fortællingerne fra de efterhånden mange kvinder der er stået frem og beskrevet konsekvenserne af et liv i prostitution. Vi ved fra de fortællinger at sandheden er en anden og jeg ved fra min egen opvækst at sandheden er en anden.</span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;"><br />Jeg blev som barn udsat for seksuelle overgreb og jeg kunne skrive lange romaner om alle de valg jeg har taget, som helt åbenlyst har betydet at jeg har gjort skade på mig selv. At jeg har ydmyget mig selv fordi jeg ikke har været i stand til at sætte de grænser op der skulle beskytte mig. Jeg har ikke har troet nok på mig selv eller haft det selvværd der gjorde at jeg var i stand til at sige fra. Jeg vidste ikke bedre, fordi jeg ikke var blevet givet de nødvendige redskaber til at passe på mig selv. De blev taget fra mig af min krænker. Jeg ved derfor hvad selvskadende adfærd vil sige på min egen krop og måske derfor føler jeg en særlig solidaritet med mennesker der ligesom jeg har haft en opvækst der har ført til brister i deres evner til at tage ansvar for sig selv. Og nej, de behøver ikke have været udsat for seksuelle overgreb ligesom jeg. Der findes masser af andre dysfunktionelle familiemønstre eller psykiatriske diagnoser der kan føre til selvskadende adfærd af den karakter. For mig og for mange andre tror jeg det gælder, at vi ikke forsøger at skubbe ansvaret for vores handlinger væk. Vi søger blot forklaringer og derigennem forståelse for vores reaktionsmønstre. </span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;">Set ud fra disse betragtninger er prostitution for mig at se at betragte som selvskadende adfærd og mændenes køb af af en prostituerets krop er at sammenligne med et overgreb. Dermed er den præmis jeg ligger til grund også, at psykisk sund kvinde ikke sælger sin egen krop til en fremmed mand og at den viden besidder helt normal begavede danske mænd, som jeg til fulde.</span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;">Ved at acceptere prostitution er vi mænd, - også de 85 % af os der ikke køber en prostitueret med til at fastholde en kvinderundertrykkende magtbalance. Vi er med til at fastholde mænds seksualitet som den primære og som en seksualitet der skal have lov til at udfolde sig uanset konsekvenserne for andre. Det er også med til at fastholde os mænd i en rolle som primitive væsner der ikke er i stand til at kontrollere sig selv. Den primitive del af den mandlige seksualitet har jeg desværre oplevet i fuldt flor.<br /><br />For en 10-12 år siden havde jeg en oplevelse, som var så ubehagelig, så rædselsfuld, at den stadig sidder dybt i mig<b>.</b> Jeg havde aftalt med en kammerat at mødes ude i byen i Århus efter vores respektive julefrokoster. Han ringer så og siger at han og kollegaerne er inde på noget der hedder La Belle. Jeg skal ikke pudse glorien unyttigt meget. Jeg vidste godt det var en stripklub, men valgte alligevel at tage derind. Måske var jeg til gengæld en smule enfoldig for jeg havde virkelig ikke i min vildeste fantasi forstillet mig det scenarie der udspilledes der. Mange udenlandske kvinder, specielt asiatiske med tomme, øjne der desperat bød sig til for de mange spritstive mænd. Aldeles fornedrende at se på, - men det værste var næsten at opleve mænd der bare for sjov spurgte ind til priser og prøvede at presse priserne i bund. Det var bare en lille leg og for mig et billede af et ekstremt utiltalende magtspil.</span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;">Men i forhold til det primitive behøver jeg ikke gå længere end til mig selv. Jeg har i et blogindlæg erkendt at jeg for år tilbage selv havde overvejelser om og fantaserede om at gå til en prostitueret. Qua et følelsesliv, som har været præget af manglende evne til at håndtere nærhed og intimitet var fristelsen til at købe sig til sex stor. Det kom aldrig dertil for jeg vidste inderst inde godt, at det behov jeg havde, ikke så meget handlede om sex, men om savnet af nærhed og intimitet. Det tror jeg faktisk det gør for en del af de mænd der søger de prostituerede og det er jo lidt grotesk set i lyset af at nærhed og intimitet er totalt fraværende !</span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;">Jeg har tænkt meget over hvorfor vi mænd har så meget vrede og modstand overfor en kriminalisering af sexkøb. Vi er trods alt 85 % af den mandlige danske befolkning der ikke går til prostituerede, så hvorfor skulle det genere os ? Handler det mest af alt om at vi godt lige vil have muligheden til rådighed. Hvis nu vi skulle komme i en situation, hvor vi skulle undvære sex over lang tid. Fungerer muligheden, som sådan en sutteklud, en sølle erstatning for den ægte vare som vi ikke er i stand til at give slip på ? Er vi ikke i stand til at se alternativerne ? Er det fordi vi ikke vil sælge ud af arvesølvet, - hvis vi forstår arvesølvet, som en magtstruktur mellem mænd og kvinder vi ikke helt har lyst til at slippe. </span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;">Jeg kender ikke svaret, men jeg synes det er en interessant og nødvendig diskussion, som vi mænd må påtage os ansvaret for at få startet<b>.</b> Det er derfor jeg har skrevet mine blogindlæg og det er derfor jeg har startet den danske Facebook side Mænd Mod Sexkøb. Hvorfor det er så vigtigt, at det lige præcis er os mænd der tager den diskussion vil jeg lade illustrere med en lille ordveksling der foregik på netop den side ikke lang tid efter den var startet. Dermed bliver det en kvinde der får det sidste ord fra mig her den 8. marts, </span><span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;">hvilket vel også er passende :-)</span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21.299999237060547px;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 22.719999313354492px;">Jeg fik et spørgsmål fra en mand om ikke der var en side, hvor man kunne være imod købesex, men hvor kønnet var ligegyldigt. Jeg svarede ham pænt hvorfor det netop er vigtigt, at vi mænd tager ansvar, men han var ikke 100 % tilfreds. På et tidspunkt blander en af hans kvindelige bekendte sig og hun giver ham undervejs i deres diskussion disse fine ord med på vejen.<br /><br /><b>" Du skal ikke finde dig i at en kvinde kønner dig, som jeg bliver kønnet; Du skal ikke finde dig i onde jokes om dit køn eller at en pige tager dig på røven i byen.<br /><br />Men jeg synes faktisk, at du skal finde dig i, at jeg kønner dig, når jeg snakker om dig i forbindelse med en problematik som prostitiution, hvor der rent faktisk er kønsmæssigt belæg for at gøre det.<br /><br />Fordi du tilhører denne gruppe (altså dit køn), kan det, at du står ved tilhørsforholdet til denne gruppe på sigt føre til, at vi nedbringer sexkøb i Danmark. Hvis mænd, der ikke køber sex eller begår voldtægt i højere grad tog ansvar for deres egen gruppe, ville det betyde sindsygt meget" !</b><br />Tak til Sofie :-)</span><span data-reactid=".6b.1:3:1:$replies607768079296801_4832865:0.1:2:$comment607768079296801_4832897:0.0.$right.0.$left.0.0.0:$comment-body.0.$end:0:$4:0" style="background-color: #e9ecf1; color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 11px; line-height: 14.079999923706055px;"><br style="line-height: 15.619999885559082px;" /></span></div>
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-352899777987816782014-02-05T14:59:00.000-08:002014-02-06T15:37:41.650-08:00SKAL mænd have sex ?<span style="background-color: white; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 16px;">I debatten for eller imod prostitution er de sexkøbene mænd kommet i fokus ikke mindst takket være flere skarpe og gode indlæg fra den tidligere prostituerede Tanja Rahm. Hun har her på det sidste sat fokus på efterspørgslen, som et af de helt store problemer. Dermed har hun også sat fokus på det ansvar vi mænd må påtage os, nemlig ansvaret for at udbrede en holdning til, at sexkøb er at sammenligne med et overgreb på kvinder. At udbrede den holdning overfor de af vores kønsfæller der benytter sig af prostitution, samt vores børn, så de ikke begår samme fejl.</span><br />
<div style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 16px;">
<br /></div>
<div style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 16px;">
En af de myter der har meget svært ved at dø og som hele tiden får næring, specielt af mænd, er at mænd ikke kan undvære sex. At de har et nødvendigt behov der skal dækkes og hvis ikke på "normal" vis med en kæreste/kone/partner, så med en prostitueret. </div>
<div style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 16px;">
<br /></div>
<div style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 16px;">
Måske er jeg ikke normal, men jeg vil gerne undsige mig det behov. Nej, mænd SKAL ikke have sex. Mænd behøver ikke gå amok, voldtage eller gå til prostituerede, hvis de skal undvære sex igennem længere tid. Sågar et helt liv vil jeg påstå. Nuvel jeg har ikke undværet sex et helt liv, men har uden problemer klaret mig i flere perioder af både 1 og 2 år uden jeg er blevet uligevægtig og tænk sig, - jeg synes ikke engang det er nogen stor præstation. Har jeg savnet sex, - tja jo men endnu mere har jeg savnet nærhed, intimitet, fortrolighed, berøring og omsorg, hvilket ikke nødvendigvis indebære sex. Jeg tror, det er her mænd nogle gange går galt i byen. Jeg har en tro på, at det sex nogle køber hos en prostitueret er et tegn på en manglende kontakt til en selv og de behov man som mand/menneske reelt har, men ikke kan finde ud af at anerkende. Måske fordi man "er", eller synes man skal være så meget MAND. Og vi får jo ingen af delene hvis vi går til en prostitueret. Vi får taget trykket, - det tryk man akkurat ligeså godt kan få taget ved simpel onani. Nå, nej ikke ligeså godt. Faktisk endnu bedre, for vi behøver så ikke begå overgreb og for nogens vedkommende, dem som faktisk har det skidt med at gå til prostituerede, så slipper vi også for den dårlige samvittighed. Nogle endda for at begå utroskab. Men lad mig iøvrigt lige slå fast, at jeg ikke ser det som en god undskyldning, at man ikke er i tilstrækkelig kontakt med sig selv, for selv den mest fornægtende mand ved med sig selv, at han gør vold på de prostituerede. Desuden er svingerklubber jo opfundet, hvis man endelig mener behovet er umenneskeligt !</div>
<div style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 16px;">
<br /></div>
<div style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 16px;">
Jeg har, det erkender jeg, tidligere i mit liv overvejet at gå til en prostitueret. Er det noget jeg er stolt af, nej men det er en realitet jeg må se i øjnene og som jeg dengang og nu har valgt at forholde mig til. Jeg selv er, som det fremgår af bloggen, som barn blevet seksuelt misbrugt og har derfor haft et meget svært følelsesliv, hvor lige præcis nærhed, intimitet og fortrolighed har været meget svære størrelser at håndtere. Derfor var tanken en overgang besnærende. Det var jo en dejlig tanke ikke at skulle forholde sig til egne følelser. Bare plain rå sex og så ud af vagten igen. Heldigvis var barrieren alligevel for stor og min selvindsigt tilstrækkelig til at stoppe mig. Det var jo ikke det jeg manglede. Det jeg manglede var netop de føromtalte ting, - nærhed, intimitet, fortrolighed, omsorg. Tanken om, at gå ind til en fremmed kvinde der reelt ikke ønskede mig og så være intim sammen med hende var desuden afskrækkende. Tanken om den udnyttelse jeg stod for ved at betale penge for "onani" i hendes krop var afskrækkende. Tanken om at det kunne være en handlet kvinde var afskrækkende. Tanken om at jeg udsatte en anden for selvsamme overgreb, som jeg selv havde været udsat for var forfærdelig.<br />
<br />
Der er altså ganske rigeligt der burde afskrække mænd fra at gå til prostituerede og jeg er så ganske træt af, at vi mænd skulle være så nemme ! At vi skulle være på sådan et stenalderniveau, at vi ikke kan kontrollerer vores sexualitet. Det er sgu for pinligt. Det kan vi gøre bedre og du kan gøre dit ved at udtrykke din afstandtagen til at mænd går til prostituerede. Ved at diskutere emnet eller gøre opmærksom på din holdning, eksempelvis på de sociale medier vi efterhånden alle er på.</div>
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-20564577086212798732014-01-31T15:38:00.002-08:002014-01-31T15:39:40.439-08:00Aaarrrrh ikke igen !Nu mødte jeg det så lige igen. Citatet der er blevet min ynglingsaversion og som hver gang jeg ser det brugt/misbrugt sætter mit p.. i kog !<br />
<br />
<div style="text-align: center;">
<b>"Det du ikke dør af bliver du stærkere af", </b></div>
<br />
<br />
- lyder det. Folk bruger det selvfølgelig ikke i nogen ond mening. Tværtimod bliver det ofte brugt i en trøstende tone. En optimistisk fremadskuende tone, men til gengæld lidt bevidstløst, fordi man ikke lige ved hvad man ellers skal sige. Det provokerer mig fordi folk ikke har nogen som helst forudsætning for at vide om det vedkommende har været ude for, går igennem, gør vedkommende stærkere. Og helt ærligt, hvis det man gennemlever er seksuelt misbrug som barn, en opvækst med alkoholiserede forældre, mobning i barndommen, at være udsat for vold, you name it, - så er det altså ikke noget man bliver stærkere af. Der er jo heller ingen der siger til en, - "bare det var mig", så var jeg blevet et stærkere menneske !<br />
<br />
Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme positive ting ud af at gennemleve traumer af forskellig art. Får man den nødvendige hjælp, møder ligesindede og kommer ud på den anden side helskindet eller bare nogenlunde kan der sagtens være masser af positive sideeffekter og oplevelser undervejs man nødigt ville have undværet. Som oftest tror jeg, de oplevelser er af den menneskelige/medmenneskelige slags. Enten fordi man gennem terapi eller anden hjælp pludselig møder og oplever sig selv stærkere, end da man stod i det til halsen. Glæden ved at man nu oplever sig selv, som et mere helt menneske. Ja, bare de små skridt på vejen mod, at blive et mere helt menneske, troen på at det kan lade sig gøre, kan give en ubeskrivelig lettelse og glæde. Sådan oplever jeg det. Men mest af alt, måske det at møde ligesindede eller terapeuter, socialrådgivere, lærere, pædagoger, en ven - lige præcis det menneske, som er med til at vise dig vejen. Det menneske der lytter, forstår og er med til at bringe dig videre. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker på min vej. Fået nye venskaber for livet ! Mennesker jeg kun har mødt fordi mit liv tog en drejning dengang et sygt menneske valgte at misbruge min tillid, misbruge mig. Men skulle jeg vælge havde jeg altså helst været foruden ! Det er bare ikke en præmis der er gældende. Jeg har kun det ene liv og jeg vil have det bedste ud af det og derfor bobler glæden indeni mig når jeg tænker på de mennesker der har gjort og stadig gør en stor forskel for mig. Så når jeg tager afstand fra citat her er det ikke fordi jeg vil behandles, som et offer. Men jeg vil behandles med respekt for det jeg har gennemlevet.<br />
<br />
Så dette blot en appel, - ordsprog/citater kan være fine nok, men tænk over hvilket indtryk de gør på modtageren og om de overhovedet er relevante ! Og til dem som skulle have mødt et ordsprog fra mig, som jeg ikke har tænkt over relevansen af, - Undskyld ;-)Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7967444272098597948.post-45132380559406282752014-01-09T08:16:00.002-08:002014-10-29T12:26:11.204-07:00Til dig der IKKE køber sex !<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;">Var det ikke på tide vi danske mænd vidste os som anstændige mænd. I forbindelse med den tidligere prostituerede Tanja Rahms nylige blogindlæg, - "Til dig der køber sex" har der raset en heftig debat. Tanja Rahm er blevet svinet til og truet i en grad, der gør mig ualmindelig flov på mit køns vegne. I hendes indlæg angriber hun sexkøberne og det med god ret. Men hvad med alle os andre. Det tavse flertal af danske mænd. Hvor er vi henne i debatten ?</span><br />
<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;">En nylig undersøgelse viser, at 15 % procent af de danske mænd køber sex. Det er i mine øjne 15 % for meget, men hvor i alverden er de resterende 85 % henne i debatten ? Hvornår siger alle de mænd fra ? Hvornår siger DU fra og tager stilling i debatten ? Herfra skal der lyde en opfordring til, at I læser den debat der er fulgt i kølvandet på Tanja Rahms blogindlæg. Jeg vil så gerne tro på, at det store flertal af os danske mænd er i besiddelse af en moral og etik der tager dyb afstand fra den tilsvining, den tone, det ordvalg der tages i brug for at nedgøre Tanja Rahm og med hende også andre tidligere prostituerede der er stået frem og beskrevet de dybt skadelige effekter ved at leve som prostitueret.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;">Men jeg er begyndt at tvivle. Jeg ser desværre alt for få anstændige og og gode mænd deltage i debatten. Hvad er det vi er bange for ? Er vi bange for, at blive sat uden for fællesskabet af venner, af kammerater. Statistisk set ville vi jo alle kende nogle i vores omgangskreds der benytter sig af prostituerede. Er vi bange for at vores kønsfæller ikke vil betragte os, som "rigtige mænd" ? Er vi bange for, at vi så ikke længere kan tillade os at have en fri og til tider sjofel omgangstone, når vi er sammen som mænd. Er vi virkelig så bange for at træde i karakter, sige fra, at vi forholder os tavse. Jeg kan ikke gennemskue det, men jeg ved at jeg bliver både oprigtig ked af og frustreret over, at det forholder sig sådan. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;">Regeringen mener prostitution er et socialt problem og ja det er i sandhed også et socialt problem når vi snakker de prostituerede. De skal have alt den hjælp de kan få. Men accepten af, at det er legalt at købe et andet menneske til egen seksuel tilfredsstillelse er ikke et socialt problem. Det er et kulturelt, moralsk og etisk problem, som der bør siges klart og tydeligt fra overfor. Det er tilsyneladende bredt accepteret i det danske samfund. Det er flovt !</span><br />
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #444444; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 15px; line-height: 21px;">
Er det ikke på tide, at vi, det store flertal af danske mænd der ikke benytter sig af prostituerede, siger fra. At vi ikke vil sidestilles med de mænd der præger debatten ved hjælp af tilsvininger og trusler. At vi tager til genmæle. At vi tør se hinanden i øjnene, også de kammerater og venner der står os nærmest og sige at det er forkert at købe sex. At det er kvindeundertrykkende og skadeligt. Lad os nu gå ud og sige det højt og tydeligt. ANSTÆNDIGE MÆND KØBER IKKE SEX ! Det værste er faktisk tavsheden, - ligegyldigheden ? Den kan vi simpelthen ikke være bekendt !</div>
Thomas B.http://www.blogger.com/profile/10570631284057497277noreply@blogger.com16