Omtrent sådan faldt orderne i mit bidrag til en Workshop med titlen "Mænd, sex og vold" på 8. marts initiativets feministiske heldagsevent den 8. marts 2014.
Allerførst vil jeg gerne sige en stor tak for invitationen til at komme her i dag og tale om en sag der ligge mit hjerte nær. Om hvorfor jeg er så engageret og optaget af lige netop prostitutionsdebatten og ikke mindst mændenes rolle og ansvar for at vi, om ikke kommer prostitutionen til livs, så i hvert fald får den begrænset mest muligt.
Et par af mine venner kan skrive under på, at jeg er meget passioneret omkring det her spørgsmål. Specielt de par stykker der er kommet for skade at gentage mantraet om at det er den prostitueredes frie valg. Lige præcis det mantra har nemlig været en mig en kilde til evig provokation, noget der kan få mig op i det røde felt. Det ville da være rart og bekvemt for os mænd, hvis det var så enkelt, for så behøver vi jo egentlig ikke forholde os nærmere til de prostituerede.
Det mantra ændres bare radikalt når man høre fortællingerne fra de efterhånden mange kvinder der er stået frem og beskrevet konsekvenserne af et liv i prostitution. Vi ved fra de fortællinger at sandheden er en anden og jeg ved fra min egen opvækst at sandheden er en anden.
Jeg blev som barn udsat for seksuelle overgreb og jeg kunne skrive lange romaner om alle de valg jeg har taget, som helt åbenlyst har betydet at jeg har gjort skade på mig selv. At jeg har ydmyget mig selv fordi jeg ikke har været i stand til at sætte de grænser op der skulle beskytte mig. Jeg har ikke har troet nok på mig selv eller haft det selvværd der gjorde at jeg var i stand til at sige fra. Jeg vidste ikke bedre, fordi jeg ikke var blevet givet de nødvendige redskaber til at passe på mig selv. De blev taget fra mig af min krænker. Jeg ved derfor hvad selvskadende adfærd vil sige på min egen krop og måske derfor føler jeg en særlig solidaritet med mennesker der ligesom jeg har haft en opvækst der har ført til brister i deres evner til at tage ansvar for sig selv. Og nej, de behøver ikke have været udsat for seksuelle overgreb ligesom jeg. Der findes masser af andre dysfunktionelle familiemønstre eller psykiatriske diagnoser der kan føre til selvskadende adfærd af den karakter. For mig og for mange andre tror jeg det gælder, at vi ikke forsøger at skubbe ansvaret for vores handlinger væk. Vi søger blot forklaringer og derigennem forståelse for vores reaktionsmønstre.
Set ud fra disse betragtninger er prostitution for mig at se at betragte som selvskadende adfærd og mændenes køb af af en prostituerets krop er at sammenligne med et overgreb. Dermed er den præmis jeg ligger til grund også, at psykisk sund kvinde ikke sælger sin egen krop til en fremmed mand og at den viden besidder helt normal begavede danske mænd, som jeg til fulde.
Ved at acceptere prostitution er vi mænd, - også de 85 % af os der ikke køber en prostitueret med til at fastholde en kvinderundertrykkende magtbalance. Vi er med til at fastholde mænds seksualitet som den primære og som en seksualitet der skal have lov til at udfolde sig uanset konsekvenserne for andre. Det er også med til at fastholde os mænd i en rolle som primitive væsner der ikke er i stand til at kontrollere sig selv. Den primitive del af den mandlige seksualitet har jeg desværre oplevet i fuldt flor.
For en 10-12 år siden havde jeg en oplevelse, som var så ubehagelig, så rædselsfuld, at den stadig sidder dybt i mig. Jeg havde aftalt med en kammerat at mødes ude i byen i Århus efter vores respektive julefrokoster. Han ringer så og siger at han og kollegaerne er inde på noget der hedder La Belle. Jeg skal ikke pudse glorien unyttigt meget. Jeg vidste godt det var en stripklub, men valgte alligevel at tage derind. Måske var jeg til gengæld en smule enfoldig for jeg havde virkelig ikke i min vildeste fantasi forstillet mig det scenarie der udspilledes der. Mange udenlandske kvinder, specielt asiatiske med tomme, øjne der desperat bød sig til for de mange spritstive mænd. Aldeles fornedrende at se på, - men det værste var næsten at opleve mænd der bare for sjov spurgte ind til priser og prøvede at presse priserne i bund. Det var bare en lille leg og for mig et billede af et ekstremt utiltalende magtspil.
Men i forhold til det primitive behøver jeg ikke gå længere end til mig selv. Jeg har i et blogindlæg erkendt at jeg for år tilbage selv havde overvejelser om og fantaserede om at gå til en prostitueret. Qua et følelsesliv, som har været præget af manglende evne til at håndtere nærhed og intimitet var fristelsen til at købe sig til sex stor. Det kom aldrig dertil for jeg vidste inderst inde godt, at det behov jeg havde, ikke så meget handlede om sex, men om savnet af nærhed og intimitet. Det tror jeg faktisk det gør for en del af de mænd der søger de prostituerede og det er jo lidt grotesk set i lyset af at nærhed og intimitet er totalt fraværende !
Jeg har tænkt meget over hvorfor vi mænd har så meget vrede og modstand overfor en kriminalisering af sexkøb. Vi er trods alt 85 % af den mandlige danske befolkning der ikke går til prostituerede, så hvorfor skulle det genere os ? Handler det mest af alt om at vi godt lige vil have muligheden til rådighed. Hvis nu vi skulle komme i en situation, hvor vi skulle undvære sex over lang tid. Fungerer muligheden, som sådan en sutteklud, en sølle erstatning for den ægte vare som vi ikke er i stand til at give slip på ? Er vi ikke i stand til at se alternativerne ? Er det fordi vi ikke vil sælge ud af arvesølvet, - hvis vi forstår arvesølvet, som en magtstruktur mellem mænd og kvinder vi ikke helt har lyst til at slippe.
Jeg kender ikke svaret, men jeg synes det er en interessant og nødvendig diskussion, som vi mænd må påtage os ansvaret for at få startet. Det er derfor jeg har skrevet mine blogindlæg og det er derfor jeg har startet den danske Facebook side Mænd Mod Sexkøb. Hvorfor det er så vigtigt, at det lige præcis er os mænd der tager den diskussion vil jeg lade illustrere med en lille ordveksling der foregik på netop den side ikke lang tid efter den var startet. Dermed bliver det en kvinde der får det sidste ord fra mig her den 8. marts, hvilket vel også er passende :-)
Jeg fik et spørgsmål fra en mand om ikke der var en side, hvor man kunne være imod købesex, men hvor kønnet var ligegyldigt. Jeg svarede ham pænt hvorfor det netop er vigtigt, at vi mænd tager ansvar, men han var ikke 100 % tilfreds. På et tidspunkt blander en af hans kvindelige bekendte sig og hun giver ham undervejs i deres diskussion disse fine ord med på vejen.
" Du skal ikke finde dig i at en kvinde kønner dig, som jeg bliver kønnet; Du skal ikke finde dig i onde jokes om dit køn eller at en pige tager dig på røven i byen.
Men jeg synes faktisk, at du skal finde dig i, at jeg kønner dig, når jeg snakker om dig i forbindelse med en problematik som prostitiution, hvor der rent faktisk er kønsmæssigt belæg for at gøre det.
Fordi du tilhører denne gruppe (altså dit køn), kan det, at du står ved tilhørsforholdet til denne gruppe på sigt føre til, at vi nedbringer sexkøb i Danmark. Hvis mænd, der ikke køber sex eller begår voldtægt i højere grad tog ansvar for deres egen gruppe, ville det betyde sindsygt meget" !
Tak til Sofie :-)
