I dag er det et år siden jeg oprettede siden , - ”Mænd Mod Købesex” på Facebook. Dengang havde
jeg længe holdt til på og fulgt med på den norske side ”Menn Mot Sexkjøb” og
gået og tænkt på hvornår der kom en dansk pendant. Der skete bare ikke rigtig
noget og det gik op for mig at der måske aldrig ville ske noget medmindre jeg
selv handlede. Som sagt så gjort. I dag er vi lige på trapperne til at runde de
600 likes, hvilket egentlig ikke er så dårligt på et år. Hvad har det år så bragt i
forhold til mænd, sexkøb og prostitution her i Danmark.
Stort set intet desværre ! Jeg oplever, til stadighed en enorm
berøringsangst overfor emnet fra mange mænd. De mænd, som hævder sig in
debatten er de rabiate mænd. Mænd som på brovtende, nedgørende og grotesk
usympatisk vis, sviner de tidligere prostituerede, der er stået frem med deres
historier og prøver at få stillet sexkøberne til ansvar for deres handlinger. Den
resterende gruppe mænd er enten imod at gøre det ulovligt eller ønsker ikke at
stå offentligt frem med en udmelding om, at de rent faktisk støtter et
sexkøbsforbud. Bortset fra den omtalte rabiate gruppe af mænd er det min
oplevelse, at hele debatten om prostitution opfattes, som ubelejlig eller
ubehagelig for den resterende gruppe mænd. Desuden sidder jeg i dag inde med en
viden om, at man kan miste både bekendte, forretningsforbindelser og hvem ved
måske også venner, hvis man skilter med at man går ind for et købesexforbud.
Det kommer desværre ikke bag på mig L.
Det bekræfter den antagelse jeg længe har haft og, som jeg også redegjorde for
på en workshop i København i marts nemlig den, at der blandt mænd er sådan en
tavshedens lov. Vi blander os ikke i den slags. Vi undgår helst emnet og hvis
det endelig berøres er det som regel i form af jokes og i muntert selskab. Det
er simpelthen ”farligt” at røre ved og det er en ”privat sag”. På den måde
undgår man jo også behændigt at forholde sig de efterhånden rigtig mange
tidligere prostituerede, der er stået frem og sat ord på de skadelige
virkninger prostitution har haft for dem. Hvis det de fortæller står til
troende og det gør det for mig, så er de mænd der frekventerer prostituerede
ude i at begå overgreb hver gang de betaler for at onanere op i en
prostitueret.
En anden ting der fortæller mig noget om, at det kan have
omkostninger at melde ud er den respons jeg tidligere på året modtog på baggrund
af et opråb og opslag på Mænd mod købesex. Her opfordrede jeg mænd der havde
liket siden til at stå frem og fortælle lidt om hvorfor de havde liket siden,
hvorfor de går ind for et købesex forbud. Ligeledes efterlyste jeg mænd som måske havde
lyst til at mødes og diskutere hvorledes vi måske kunne udvikle siden, tage nye
initativer, som skulle får mænd til at forholde sig til det faktum, at der
blandt deres venner givet er nogle der køber sex. Sætte skub i en etisk debat
blandt mænd om det det u/rimelige i at udnytte kvinder til sex. Prøve at få
dagsordensat en debat, som jeg synes medierne og for den sags skyld politikerne
totalt forbigår, nemlig debatten om sexkøbernes ansvar og rolle. Jeg fik 1, skriver EN henvendelse, som gik på
at hjælpe med at køre og administrere siden her. Den var jeg glad for selvom
vedkommende måtte sige fra efter 14 dage, da han desværre havde lovet for meget
og ikke kunne overskue det, hvilket jeg har helt og aldeles respekt for. Det fortæller mig dog desværre også en del om,
hvor svært det er at få mænd til at tage del i den her debat.
Heldigvis har der i det forløbne år også været positive tegn
både herhjemme og ikke mindst i udlandet. Den norske undersøgelse, der skulle
undersøge effekten af det norske købesex forbud var meget positiv og den nye
borgerlige norske regering vil får mere end svært ved at forsvare at droppe
loven. I Nordirland og Canada er der indført sexkøbslov efter den nordiske
model og de er også på vej med en tilsvarende lov i Frankrig.
Endelig blev der på dansk grund lanceret et fantastisk
initiativ af forfatter, pædagog og tidligere prostituerede Tanja Rahm nemlig ”Netværksgruppen
for kvinder med erfaring fra og som er ude af prostitution”. (www.netvaerksgruppen.dk). Mænd Mod
Købesex var med ved opstarts receptionen i København og støtter det fantastiske
initiativ helhjertet. De tidligere prostituerede ligger inde, med en fantastisk
stor viden om de skadelige virkninger af et liv i prostitution og ved at gå
fælles, om at dele denne viden burde de blive en faktor i debatten, som selv
ikke de danske politikere burde kunne komme udenom. Vi venter spændt på
udkommet af deres første møde og hvilke initiativer der over tid bliver sat i
søen fra deres side. En opfordring herfra skal der lyde til, at man går ind og
støtter initiativet økonomisk. Det er stærkt retraumatiserende, at genfortælle
sin historie for de tidligere prostituerede, så de har ikke mindst brug for
økonomisk støtte til supervision.
Min kamp fortsætter, Mænd Mod Købesex` kamp fortsætter og
det gør den ved fortsat at opfordre til debat. Vi vil dele de prostitueredes
historier, dele historierne om de handlede kvinder, om hvor galt det kan gå når
man vil ”skabe gode” forhold for de prostituerede i eksempelvis Tyskland.
Historierne om de mænd de udøver vold og voldtager prostituerede, om de mænd
der skriver anmeldelser om de prostituerede, som er så fornedrende, så man ikke
tror sine egne øjne.
Hvis du mener, at mennesker ikke bør være en handelsvare, så
giv gerne min side et like og deltag aktivt i debatten. Vi bliver heldigvis
stadig flere !
www.facebook.com/maendmodkoebesex
Ingen kommentarer:
Send en kommentar