Det rene knald !

”Om så samtlige regeringer og samtlige lovgivende forsamlinger i verden vedtog et generelt forbud mod salg af narko, så ville forretningerne fortsætte om ikke uanfægtet, så i hvert fald i et sådant omfang, at det ville stå klart for enhver, at et sådant forbud er håbløst ”

Sådan lød det i JP`s leder den 5. marts. Eller næsten, - for herover er ordet prostitution, så bare udskiftet med ordet narko. Velkommen til en verden af testoteron, arrogance og et menneskesyn på neandertalerniveau, velkommen til sammenkomst i mændenes loge for bevarelse af den mandlige selvforståelse, - Vi blev født med retten til sex, hvor vi vil, - når vi vil ! I kan alligevel ikke afskaffe skidtet. I dag er vi dog kommet af med alt hvad der hedder narko ved hjælp af dygtigt og effektivt politiarbejde samt politisk opbakning ! Eller hvordan er det lige det er ? Stiller alt lovgivning krav om en 100 % udryddelsesprocent ? Så er der vist en del lovgivning der, skal trækkes tilbage.

Hos jer på JP lægger man selvfølgelig ansigtet i de rette alvorlige folder og tage ad notam, at en del tidligere prostituerede tilsyneladende har lidt overlast. Men det skal jo ikke gå ud over de frigjorte kvinder der indgår handler om en legitim handelsaftale mellem to mennesker i sin rene form ! Tillader mig lige at give den en tak mere på jeres vegne, - ”I sin forædlede form.”

Man kan næsten høre jer drenge på JP gnække over sprogblomsten. ”En legitim handelsaftale mellem to mennesker i sin rene form”, - læg mærke til at sætningen er totalt renset for alt snavs. Vupti og med et er alt det onde væk ! Væk er alle de grumme fortællinger fra de tidligere prostituerede. Prostitution er nu stuerent, - nu mangler vi bare de prostituerede får næringsbrev ! Man ser næsten frem til den dag redaktør JP`s datter, Lystige Louise stolt fremviser far sit næringsbrev og går i gang med at byde sig til hos kollegaerne i JP`s kantine !

Men nej, selvfølgelig sker det ikke. Virkeligheden trænger sig ikke på hos JP, som den gør hos prostitutionens prolitariatet, som i så smukt kalder det.. Her er alvoren tydelig ! Her lyder en af truslerne til en af de tidligere prostituerede kvinder i gav ordet for nylig:

”Hvordan kan man være så dum at være imod købesex, hallo så begynder vi sgu da bare at voldtage jer kællinger i stedet for, hvis vi ikke længere må købe jer og gøre som vi vil, hvad fanden tror du er bedst for samfundet” ?

Kære JP. Jeg har langt mere respekt for prostitutionens proletariat. De er i det mindste ærlige. De føler sig truet og tager til genmæle. Det kan man da forholde sig selv ! Der er ikke så meget udenomssnak. Orderne er beskidte og grimme, - akkurat lige som prostitution.

Hvis bare JP da var mand nok til at indrømme det !

"Mænd, sex og vold", - oplæg fra workshop 8. marts 2014

Omtrent sådan faldt orderne i mit bidrag til en Workshop med titlen "Mænd, sex og vold" på 8. marts initiativets feministiske heldagsevent den 8. marts 2014.

Allerførst vil jeg gerne sige en stor tak for invitationen til at komme her i dag og tale om en sag der ligge mit hjerte nær. Om hvorfor jeg er så engageret og optaget af lige netop prostitutionsdebatten og ikke mindst mændenes rolle og ansvar for at vi, om ikke kommer prostitutionen til livs, så i hvert fald får den begrænset mest muligt.  

Et par af mine venner kan skrive under på, at jeg er meget passioneret omkring det her spørgsmål. Specielt de par stykker der er kommet for skade at gentage mantraet om at det er den prostitueredes frie valg. Lige præcis det mantra har nemlig været en mig en kilde til evig provokation, noget der kan få mig op i det røde felt. Det ville da være rart og bekvemt for os mænd, hvis det var så enkelt, for så behøver vi jo egentlig ikke forholde os nærmere til de prostituerede. 

Det mantra ændres bare radikalt når man høre fortællingerne fra de efterhånden mange kvinder der er stået frem og beskrevet konsekvenserne af et liv i prostitution. Vi ved fra de fortællinger at sandheden er en anden og jeg ved fra min egen opvækst at sandheden er en anden.

Jeg blev som barn udsat for seksuelle overgreb og jeg kunne skrive lange romaner om alle de valg jeg har taget, som helt åbenlyst har betydet at jeg har gjort skade på mig selv. At jeg har ydmyget mig selv fordi jeg ikke har været i stand til at sætte de grænser op der skulle beskytte mig. Jeg har  ikke har troet nok på mig selv eller haft det selvværd der gjorde at jeg  var i stand til at sige fra. Jeg vidste ikke bedre, fordi jeg ikke var blevet givet de nødvendige redskaber til at passe på mig selv. De blev taget fra mig af min krænker. Jeg ved derfor hvad selvskadende adfærd vil sige på min egen krop og måske derfor føler jeg en særlig solidaritet med mennesker der ligesom jeg har haft en opvækst der har ført til brister i deres evner til at tage ansvar for sig selv. Og nej, de behøver ikke have været udsat for seksuelle overgreb ligesom jeg. Der findes masser af andre dysfunktionelle familiemønstre eller psykiatriske diagnoser der kan føre til selvskadende adfærd af den karakter. For mig og for mange andre tror jeg det gælder, at vi ikke forsøger at skubbe ansvaret for vores handlinger væk. Vi søger blot forklaringer og derigennem forståelse for vores reaktionsmønstre. 

Set ud fra disse betragtninger er prostitution for mig at se at betragte som selvskadende adfærd og mændenes køb af af en prostituerets krop er at sammenligne med et overgreb. Dermed er den præmis jeg ligger til grund også, at psykisk sund kvinde ikke sælger sin egen krop til en fremmed mand og at den viden besidder helt normal begavede danske mænd, som jeg til fulde.

Ved at acceptere prostitution er vi mænd, -  også de 85 % af os der ikke køber en prostitueret med til at fastholde en kvinderundertrykkende magtbalance. Vi er med til at fastholde mænds seksualitet som den primære og som en seksualitet der skal have lov til at udfolde sig uanset konsekvenserne for andre. Det er også med til at fastholde os mænd i en rolle som primitive væsner der ikke er i stand til at kontrollere sig selv. Den primitive del af den mandlige seksualitet har jeg desværre oplevet i fuldt flor.

For en 10-12 år siden havde jeg en oplevelse, som var så ubehagelig, så rædselsfuld, at den stadig sidder dybt i mig. Jeg havde aftalt med en kammerat at mødes ude i byen i Århus efter vores respektive julefrokoster. Han ringer så og siger at han og kollegaerne er inde på noget der hedder La Belle. Jeg skal ikke pudse glorien unyttigt meget. Jeg vidste godt det var en stripklub, men valgte alligevel at tage derind. Måske var jeg til gengæld en smule enfoldig for jeg havde virkelig ikke i min vildeste fantasi forstillet mig det scenarie der udspilledes der. Mange udenlandske kvinder, specielt asiatiske med tomme, øjne der desperat bød sig til for de mange spritstive mænd. Aldeles fornedrende at se på, - men det værste var næsten at opleve mænd der bare for sjov spurgte ind til priser og prøvede at presse priserne i bund. Det var bare en lille leg og  for mig et billede af et ekstremt utiltalende magtspil.

Men i forhold til det primitive behøver jeg ikke gå længere end til mig selv. Jeg har i et blogindlæg erkendt at jeg for år tilbage selv havde overvejelser om og fantaserede om at gå til en prostitueret. Qua et følelsesliv, som har været præget af manglende evne til at håndtere nærhed og intimitet var fristelsen til at købe sig til sex stor. Det kom aldrig dertil for jeg vidste inderst inde godt, at det behov jeg havde, ikke så meget handlede om sex, men om savnet af nærhed og intimitet. Det tror jeg faktisk det gør for en del af de mænd der søger de prostituerede og det er jo lidt grotesk set i lyset af at nærhed og intimitet er totalt fraværende !

Jeg har tænkt meget over hvorfor vi mænd har så meget vrede og modstand overfor en kriminalisering af sexkøb. Vi er trods alt 85 % af den mandlige danske befolkning der ikke går til prostituerede, så hvorfor skulle det genere os ? Handler det mest af alt om at vi godt lige vil have muligheden til rådighed. Hvis nu vi skulle komme i en situation, hvor vi skulle undvære sex over lang tid. Fungerer muligheden, som sådan en sutteklud, en sølle erstatning for den ægte vare som vi ikke er i stand til at give slip på ? Er vi ikke i stand til at se alternativerne ? Er det fordi vi ikke vil sælge ud af arvesølvet, - hvis vi forstår arvesølvet, som en magtstruktur mellem mænd og kvinder vi ikke helt har lyst til at slippe. 

Jeg kender ikke svaret, men jeg synes det er en interessant og nødvendig diskussion, som vi mænd må påtage os ansvaret for at få startet. Det er derfor jeg har skrevet mine blogindlæg og det er derfor jeg har startet den danske Facebook side Mænd Mod Sexkøb. Hvorfor det er så vigtigt, at det lige præcis er os mænd der tager den diskussion vil jeg lade illustrere med en lille ordveksling der foregik på netop den side ikke lang tid efter den var startet. Dermed bliver det en kvinde der får det sidste ord fra mig her den 8. marts, hvilket vel også er passende :-)

Jeg fik et spørgsmål fra en mand om ikke der var en side, hvor man kunne være imod købesex, men hvor kønnet var ligegyldigt. Jeg svarede ham pænt hvorfor det netop er vigtigt, at vi mænd tager ansvar, men han var ikke 100 % tilfreds. På et tidspunkt blander en af hans kvindelige bekendte sig og hun giver ham undervejs i deres diskussion disse fine ord med på vejen.

" Du skal ikke finde dig i at en kvinde kønner dig, som jeg bliver kønnet; Du skal ikke finde dig i onde jokes om dit køn eller at en pige tager dig på røven i byen.

Men jeg synes faktisk, at du skal finde dig i, at jeg kønner dig, når jeg snakker om dig i forbindelse med en problematik som prostitiution, hvor der rent faktisk er kønsmæssigt belæg for at gøre det.

Fordi du tilhører denne gruppe (altså dit køn), kan det, at du står ved tilhørsforholdet til denne gruppe på sigt føre til, at vi nedbringer sexkøb i Danmark. Hvis mænd, der ikke køber sex eller begår voldtægt i højere grad tog ansvar for deres egen gruppe, ville det betyde sindsygt meget" !
Tak til Sofie :-)

SKAL mænd have sex ?

I debatten for eller imod prostitution er de sexkøbene mænd kommet i fokus ikke mindst takket være flere skarpe og gode indlæg fra den tidligere prostituerede Tanja Rahm. Hun har her på det sidste sat fokus på efterspørgslen, som et af de helt store problemer. Dermed  har hun også sat fokus på det ansvar vi mænd må påtage os, nemlig ansvaret for at udbrede en holdning til, at sexkøb er at sammenligne med et overgreb på kvinder. At udbrede den holdning overfor de af vores kønsfæller der benytter sig af prostitution, samt vores børn, så de ikke begår samme fejl.

En af de myter der har meget svært ved at dø og som hele tiden får næring, specielt af mænd, er at mænd ikke kan undvære sex. At de har et nødvendigt behov der skal dækkes og hvis ikke på "normal" vis med en kæreste/kone/partner, så med en prostitueret. 

Måske er jeg ikke normal, men jeg vil gerne undsige mig det behov. Nej, mænd SKAL ikke have sex. Mænd behøver ikke gå amok, voldtage eller gå til prostituerede, hvis de skal undvære sex igennem længere tid. Sågar et helt liv vil jeg påstå. Nuvel jeg har ikke undværet sex et helt liv, men har uden problemer klaret mig i flere perioder af både 1 og 2 år uden jeg er blevet uligevægtig og tænk sig, - jeg synes ikke engang det er nogen stor præstation.  Har jeg savnet sex, - tja jo men endnu mere har jeg savnet nærhed, intimitet, fortrolighed, berøring og omsorg, hvilket ikke nødvendigvis indebære sex. Jeg tror, det er her mænd nogle gange går galt i byen. Jeg har en tro på, at det sex nogle køber hos en prostitueret er et tegn på en manglende kontakt til en selv og de behov man som mand/menneske reelt har, men ikke kan finde ud af at anerkende. Måske fordi man "er", eller synes man skal være så meget MAND. Og vi får jo ingen af delene hvis vi går til en prostitueret. Vi får taget trykket, - det tryk man akkurat ligeså godt kan få taget ved simpel onani. Nå, nej ikke ligeså godt. Faktisk endnu bedre, for vi behøver så ikke begå overgreb og for nogens vedkommende, dem som faktisk har det skidt med at gå til prostituerede, så slipper vi også for den dårlige samvittighed. Nogle endda for at begå utroskab. Men lad mig iøvrigt lige slå fast, at jeg ikke ser det som en god undskyldning, at man ikke er i tilstrækkelig kontakt med sig selv, for selv den mest fornægtende mand ved med sig selv, at han gør vold på de prostituerede. Desuden er svingerklubber jo opfundet, hvis man endelig mener behovet er umenneskeligt !

Jeg har, det erkender jeg, tidligere i mit liv overvejet at gå til en prostitueret. Er det noget jeg er stolt af, nej men det er en realitet jeg må se i øjnene og som jeg dengang og nu har valgt at forholde mig til. Jeg selv er, som det fremgår af bloggen, som barn blevet seksuelt misbrugt og har derfor haft et meget svært følelsesliv, hvor lige præcis nærhed, intimitet og fortrolighed har været meget svære størrelser at håndtere. Derfor var tanken en overgang besnærende. Det var jo en dejlig tanke ikke at skulle forholde sig til egne følelser. Bare plain rå sex og så ud af vagten igen. Heldigvis var barrieren alligevel for stor og min selvindsigt tilstrækkelig til at stoppe mig. Det var jo ikke det jeg manglede. Det jeg manglede var netop de føromtalte ting, - nærhed, intimitet, fortrolighed, omsorg. Tanken om, at gå ind til en fremmed kvinde der reelt ikke ønskede mig og så være intim sammen med hende var desuden afskrækkende. Tanken om den udnyttelse jeg stod for ved at betale penge for "onani" i hendes krop var afskrækkende. Tanken om at det kunne være en handlet kvinde var afskrækkende. Tanken om at jeg udsatte en anden for selvsamme overgreb, som jeg selv havde været udsat for var forfærdelig.

Der er altså ganske rigeligt der burde afskrække mænd fra at gå til prostituerede og jeg er så ganske træt af, at vi mænd skulle være så nemme ! At vi skulle være på sådan et stenalderniveau, at vi ikke kan kontrollerer vores sexualitet. Det er sgu for pinligt. Det kan vi gøre bedre og du kan gøre dit ved at udtrykke din afstandtagen til at mænd går til prostituerede. Ved at diskutere emnet eller gøre opmærksom på din holdning, eksempelvis på de sociale medier vi efterhånden alle er på.

Aaarrrrh ikke igen !

Nu mødte jeg det så lige igen. Citatet der er blevet min ynglingsaversion og som hver gang jeg ser det brugt/misbrugt sætter mit p.. i kog !

"Det du ikke dør af bliver du stærkere af", 

- lyder det. Folk bruger det selvfølgelig ikke i nogen ond mening. Tværtimod bliver det ofte brugt i en trøstende tone. En optimistisk fremadskuende tone, men til gengæld lidt bevidstløst, fordi man ikke lige ved hvad man ellers skal sige. Det provokerer mig fordi folk ikke har nogen som helst forudsætning for at vide om det vedkommende har været ude for, går igennem, gør vedkommende stærkere. Og helt ærligt, hvis det man gennemlever er seksuelt misbrug som barn, en opvækst med alkoholiserede forældre, mobning i barndommen, at være udsat for vold, you name it, - så er det altså ikke noget man bliver stærkere af. Der er jo heller ingen der siger til en, - "bare det var mig", så var jeg blevet et stærkere menneske !

Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme positive ting ud af at gennemleve traumer af forskellig art. Får man den nødvendige hjælp, møder ligesindede og kommer ud på den anden side helskindet eller bare nogenlunde kan der sagtens være masser af positive sideeffekter og oplevelser undervejs man nødigt ville have undværet. Som oftest tror jeg, de oplevelser er af den menneskelige/medmenneskelige slags. Enten fordi man gennem terapi eller anden hjælp pludselig møder og oplever sig selv stærkere, end da man stod i det til halsen. Glæden ved at man nu oplever sig selv, som et mere helt menneske. Ja, bare de små skridt på vejen mod, at blive et mere helt menneske, troen på at det kan lade sig gøre, kan give en ubeskrivelig lettelse og glæde. Sådan oplever jeg det. Men mest af alt, måske det at møde ligesindede eller terapeuter, socialrådgivere, lærere, pædagoger, en ven - lige præcis det menneske, som er med til at vise dig vejen. Det menneske der lytter, forstår og er med til at bringe dig videre. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker på min vej. Fået nye venskaber for livet ! Mennesker jeg kun har mødt fordi mit liv tog en drejning dengang et sygt menneske valgte at misbruge min tillid, misbruge mig. Men skulle jeg vælge havde jeg altså helst været foruden ! Det er bare ikke en præmis der er gældende. Jeg har kun det ene liv og jeg vil have det bedste ud af det og derfor bobler glæden indeni mig når jeg tænker på de mennesker der har gjort og stadig gør en stor forskel for mig. Så når jeg tager afstand fra citat her er det ikke fordi jeg vil behandles, som et offer. Men jeg vil behandles med respekt for det jeg har gennemlevet.

Så dette blot en appel, - ordsprog/citater kan være fine nok, men tænk over hvilket indtryk de gør på modtageren og om de overhovedet er relevante ! Og til dem som skulle have mødt et ordsprog fra mig, som jeg ikke har tænkt over relevansen af, - Undskyld ;-)

Til dig der IKKE køber sex !

Var det ikke på tide vi danske mænd vidste os som anstændige mænd. I forbindelse med den tidligere prostituerede Tanja Rahms nylige blogindlæg, - "Til dig der køber sex" har der raset en heftig debat. Tanja Rahm er blevet svinet til og truet i en grad, der gør mig ualmindelig flov på mit køns vegne. I hendes indlæg angriber hun sexkøberne og det med god ret. Men hvad med alle os andre. Det tavse flertal af danske mænd. Hvor er vi henne i debatten ?

En nylig undersøgelse viser, at 15 % procent af de danske mænd køber sex. Det er  i mine øjne 15 % for meget, men hvor i alverden er de resterende 85 % henne i debatten ? Hvornår siger alle de mænd fra ? Hvornår siger DU fra og tager stilling i debatten ?  Herfra skal der lyde en opfordring til, at I læser den debat der er fulgt i kølvandet på Tanja Rahms blogindlæg. Jeg vil så gerne tro på, at det store flertal af  os danske mænd er i besiddelse af en moral og etik der tager dyb afstand fra den tilsvining, den tone, det ordvalg der tages i brug for at nedgøre Tanja Rahm og med hende også andre tidligere prostituerede der er stået frem og beskrevet de dybt skadelige effekter ved at leve som prostitueret.

Men jeg er begyndt at tvivle. Jeg ser desværre alt for få anstændige og og gode mænd deltage i debatten. Hvad er det vi er bange for ? Er vi bange for, at blive sat uden for fællesskabet af venner, af kammerater. Statistisk set ville vi jo alle kende nogle i vores omgangskreds der benytter sig af prostituerede. Er vi bange for at vores kønsfæller ikke vil betragte os, som "rigtige mænd" ? Er vi bange for, at vi så ikke længere kan tillade os at have en fri og til tider sjofel omgangstone, når vi er sammen som mænd. Er vi virkelig så bange for at træde i karakter, sige fra,  at vi forholder os tavse. Jeg kan ikke gennemskue det, men jeg ved at jeg bliver både oprigtig ked af og frustreret over, at det forholder sig sådan. 

Regeringen mener prostitution er et socialt problem og ja det er i sandhed også et socialt problem når vi snakker de prostituerede. De skal have alt den hjælp de kan få. Men accepten af, at det er legalt at købe et andet menneske til egen seksuel tilfredsstillelse er ikke et socialt problem. Det er et kulturelt, moralsk og etisk problem, som der bør siges klart og tydeligt fra overfor. Det er tilsyneladende bredt accepteret i det danske samfund. Det er flovt !

Er det ikke på tide, at vi,  det store flertal af danske mænd der ikke benytter sig af prostituerede, siger fra. At vi ikke vil sidestilles med de mænd der præger debatten ved hjælp af tilsvininger og trusler. At vi tager til genmæle. At vi tør se hinanden i øjnene, også de kammerater og venner der står os nærmest og sige at det er forkert at købe sex. At det er kvindeundertrykkende og skadeligt. Lad os nu gå ud og sige det højt og tydeligt. ANSTÆNDIGE MÆND KØBER IKKE SEX ! Det værste er faktisk tavsheden, - ligegyldigheden ? Den kan vi simpelthen ikke være bekendt !